Til dig, der er voksen

                                                         

Du kan på alle tider af døgnet kontakte Døgnvagten, hvis du har brug for råd og vejledning. Det kan være i forhold til din egen eller andres situation. Døgnvagten kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan blive hjulpet videre, fx til en telefonrådgivning, den rette lokalenhed i et borgercenter eller en ungerådgivning.

Bekymret for et barn eller en ung?

Hvis du er bekymret for, at et barn eller en ung har brug for hjælp, kan du på alle tider af døgnet henvende dig til Døgnvagten på telefon 33 17 33 33, på mail doegnvagten@sof.kk.dk eller ved personligt fremmøde på Åboulevard 38, København N.

Du kan også underrette Københavns Kommune skriftligt her.

Anonyme henvendelser

Når du henvender dig til Døgnvagten, har du - uanset hvad din henvendelse drejer sig om - mulighed for at være anonym. Læs mere om anonymitet her.